23948sdkhjf

Salmonellaadvarsel mod oksekød fra Himmerlandskød

Pakker solgt i Bilka og Føtex er kaldt tilbage
Himmerlandskød og Salling Group tilbagekalder en række oksekødsprodukter, der er blevet solgt i Bilka og Føtex fra 21. til 27. september. Det sker af frygt for, at kødet kan indeholde salmonella eller E. coli-bakterier.

Det oplyser Salling Group i en pressemeddelelse.

Det drejer sig om kød, der er solgt som mærket "Mesterhakket" og fra slagteren som bøf rösti, krydderbøf, gyros steaks og boeuf duchesse.

Grunden til, at kødet tilbagekaldes, er ifølge Salling Group en fejl på Himmerlandskøds fabrik.

Der er kun grund til at frygte salmonella og E. coli, hvis man ikke har fulgt almindelige råd om god køkkenhygiejne og gennemstegt kødet.

- Vi tager sagen meget alvorligt og er naturligvis ærgerlige over, at der er fundet salmonella og E. coli i råvarer fra vores fabrik, siger Lars Andersen, der er direktør i Himmerlandskød.

Kødet har overløbet sidste holdbarhedsdato. Men hvis forbrugere har frosset kødet ned, råder Fødevarestyrelsen til at levere produktet tilbage eller kassere det.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093